
Café SEJD fylder 10 år og giver 10% rabat på ALT!
Der er feststemning i luften hos SEJD Café & Boutique! Det er nemlig 10 år siden, caféen første gang slog dørene op, og det skal naturligvis fejres.
Meget er sket siden dengang. Navnet har skiftet, et selskabslokale er kommet til, og ikke mindst har SEJD overlevet en global pandemi!
Nye tider, samme hyggelige stemning
Ole Grangaard Olesen har trukket sig, og i dag er biksen i trygge hænder hos den nuværende ejer. Men én ting har ikke ændret sig: SEJD er stadig et af Jellings hyggeligste steder at drikke en god kop kaffe, spise noget mad eller finde varer i butikken.
Fødselsdagsfejring lørdag d. 15. marts!
Selvom den officielle fødselsdag ligger torsdag d. 13. marts, bliver fejringen afholdt lørdag d. 15. marts.
Et glimt af historien
Der er god grund til at kigge forbi! Hele dagen gives der nemlig 10% rabat på ALT i caféen og butikken. Fra kl. 14.00 til 16.00 får SEJD også besøg af Ole Grangaard Olesen, der måske kan lokkes til at dele et par gode historier fra de første år.
SEJD Café & Boutique holder åbent fra kl. 12.00 til 18.00.
LÆS OGSÅ
Sejd Café & Boutique ligger på Gormstorv i Jelling