Af Pernille Søborg,

 

Der er gang i udeserveringen hos MadRick, når det er godt vejr.

 

Årets første sommerdag fik os til at sætte kursen mod Midtpunktet og en frokost hos MadRick. De kunne ikke have bestilt bedre vejr til vores besøg, og selvom vi havde reserveret bord indenfor, bød personalet os velkommen med et smil og den befriende besked: “I må frit vælge udenfor, hvis I hellere vil det.” Det blev startskuddet til en frokostoplevelse, der kombinerede uformel stemning med seriøs madlavning.

 

Vin i solen hos MadRick i Vejle Midtpunkt.

Stemningsfuldt hos MadRick i Vejle Midtpunkt.

 

Frem med papir og blyant 

MadRicks koncept var enkelt. Menukortet kom i form af en lille seddel, hvor man krydsede sine valg af. Ingen QR-koder, ingen apps – bare dig, en blyant og beslutninger, der skulle træffes. Vi overgav kontrollen til køkkenet med “Lad køkkenet bestemme”, der lovede fem retter efter kokkens valg, og vi supplerede med et stjerneskud fra a la carte.

Hos MadRick bestilles frokosten på en afkrydsningsseddel.

Frokosten blev bestilt på et afkrydsningsark.

 

Drikkevarerne blev hurtigt serveret sammen med en kande iskoldt vand. Vinen, Chardonney réserve Les Favèdes, en cremet fed vin med fad med noter af vanilje, blev skænket ved bordet.

Vinen, Chardonney réserve Les Favèdes, hos MadRick i Midtpunktet i Vejle.

Husets hvidvin hos MadRick.

 

Fem retter på et fad 

Da “lad køkkenet bestemme fem ting” kom på bordet, var det med minimal præsentation. Her lod MadRick maden tale for sig selv, og den havde meget at sige! Fem forskellige retter kæmpede om vores opmærksomhed, hver med sin egen unikke karakter, men alle med det samme budskab: Her bliver der lavet mad fra bunden med kærlighed til håndværket.

"kokkens valg" hos MadRick i Vejle.

Kokkens valg med fem ting var en stor og flot frokost. 

 

Det hjemmebagte brød hos MadRick.

Brødet til kokkens valg var naturligvis hjemmebagt og blev serveret på en separat tallerken. 

 

Rejemaden

Den var med tykke, saftige rejer på sprøde salatblade med syltede græskarskiver, der tilføjede en uventet, men velkommen syrlig-sød kontrast. Ristede græskarkerner gav det perfekte crunch. En enkel ret løftet til noget særligt gennem velvalgte kontraster.

Rejemaden hos MadRick i Vejle.

Rejemaden på fadet med Kokkens valg.

 

Fisk med kant

En perfekt stegt, tyk og saftig fisk i øldej fik selskab af en tartarsauce med kant. Håndværket skinnede igennem i både tilberedning og smagsbalance. Enkelt, ukompliceret og præcis som fiskeretter burde være. Respektfuldt tilberedt uden overflødige distraktioner.

Fisk i øldej fik selskab af en tartarsauce hos MadRick.

Velsmagende fisk i øldej fra Kokkens valg.

 

Laksetataren var silkeblød 

Den var med syltede rødløg og fik sprødt modspil fra en god portion knasende jordskokkechips. Cremefraichen bandt det hele fint sammen med både fedme og friskhed.

Laksetataren er gemt under rodfrugtchips hos MadRick.

Under de sprøde jordskokkechips ligger laksetataren. 

 

Hønsesalat med generøsitet

En gavmild omgang plukket kyllingekød, knasende bacon og syrlige hjemmesyltede agurker. Alt sammen forenet i en let cremet dressing, der holdt sig på den rigtige side af tung. En klassiker genopfundet med respekt og omtanke.

Hønsesalat med plukket kyllingekød hos MadRick.

Fra Kokkens valg var der hønsesalat med masser af plukket kylling. 

 

Oksetatar med syrlig karakter

Oksetartaren skilte sig ud med sin friske syrlighed og urter. Den var rørt med krydderurter, kapers, cognac og skalotteløg. De sprøde pommes allumettes fuldendte oplevelsen. En tatarversion for dem, der kan lide syrlig karakter i deres mad.

Oksetartaren skilte sig ud med sin friske syrlighed hos MadRick i Vejle Midtpunkt.

Oksetataren skilte sig ud på Kokkens valg med sin friske syrlighed.

 

Stjerneskud – en moderne klassiker 

MadRicks stjerneskud er en lektion i, hvordan man genopfinder en klassiker. Her har køkkenet modet til at stille spørgsmålet: “Hvordan genopfinder man en klassiker uden at fornærme en til tider kedelig tradition?”

Den gyldne fiskefilet var paneret til perfektion med en let sprød ydre, der gemte på saftig, hvid fladfisk. Ingen overstegte kanter eller tørre bidder her. Det vidnede om et køkken med respekt for timing. Den koldrøgede færøsk laks var en fed kontrast.

Et stort og nyfortolket stjerneskud hos MadRick i Vejle.

Fiskefileten fortjente særlig ros.

 

De håndpillede rejer lå ved siden af sammen med de syltede fennikel og havtorn, der tilførte et overraskende skarpt og syrligt strejf, der skar gennem fedmen. Det hele blev bundet sammen af friske krydderurter og en dressing, der prisværdigt nok var doseret moderat. 

Fundamentet var en luftig focaccia i stedet for traditionelt hvidt brød. Ja, det var måske en anelse for tyk, hvilket gjorde det til en stor omgang, men den ekstra tekstur og smag gjorde op for det. 

Fisken var saftig og tyk hos MadRick.

Fisken var tyk og saftig i stjerneskuddet. Brødet noget af en mundfuld.

 

Ægte service med jordforbindelse

Betjeningen var uhøjtidelig, nede på jorden og med et smil. Der var ikke altid styr på alle svar, men de indrømmede det med et smil og fik alligevel tingene til at glide. Der blev tjekket ind flere gange med et “mangler I noget?” – og det gjorde vi egentlig ikke.

 

Øl som punktum i solskinnet

Frokosten sluttede med en Klintekongens Klassik fra Møn Bryghus. En ufiltreret og upasteuriseret øl med fin balance mellem citrus og karamel, der ramte plet i forårssolen.

Øl fra Møn hos MadRick.

Hos MadRick har de øl fra Bryghuset Møn.

 

Vores vurdering
  • Det, der gør MadRick til en unik restaurant i Vejle, er den seriøse madlavning. Her ser vi god kvalitet, kreativitet og respekt for madlavningen.
  • Køkkenet viste, at klassikere kan genfortolkes med respekt. De hjemmelavede dele – fra brød til syltede specialiteter – afslørede et køkken, der ikke tager genveje.
  • 5 serveringer på én tallerken er for mange. Retterne tager sig ikke så visuelt godt ud, som de fortjener. Server dem ad to omgange eller på et større fad.
  • Stjerneskuddet var velsmagende og balancerede perfekt mellem tradition og fornyelse. Spændende sammensætninger, der gav noget til smagsoplevelsen. “Lad køkkenet bestemme fem ting” var varieret og stort.
  • Focacciabrødet i stjerneskuddet var for tykt skåret til den ellers lette ret.
  • Placeringen midt i Midtpunktet er ideel, og når vejret tillader det, er terrassepladserne perfekte midt i byen.
  • Betjeningen var uformel, nede på jorden og i godt humør. Dog var der ikke helt styr på menuen eller drikkevarerne. Men på en eller anden måde formåede de at gøre det, så det blev charmerende frem for en irritation.
  • Ingen egentlig præsentation af retterne. Maden kunne godt fortjene lidt ord med på vejen.
  • Store portioner af hjemmelavet mad. Value for money.

 

En overset oase i Vejle

Det, der gjorde MadRick til noget særligt, den dag vi var forbi, var, at de leverede mad i særklasse uden at blive højtidelige omkring det. Her var ærlig, velsmagende mad tilberedt med omhu og serveret med et smil.

 

Køkkenet turde udfordre klassikerne med moderne twist, og det hele blev serveret i afslappende omgivelser midt i byen. 

 

MadRick leverede en god kombination af afslappet atmosfære og god mad til prisen. Vi havde fået præcis det, som en af de bedre restauranter burde levere. En stor anbefaling herfra!

 

Der er hyggeligt hos MadRick i Vejle.

Hyggeligt indenfor hos MadRick

 

Lad køkkenet bestemme 5 retter hos MadRick.

Lad køkkenet bestemme 5 retter 

 

Der er gjort noget for hyggen hos MadRick.

En uformel stemning hersker på MadRick

 

Stemningsfuldt i Midtpunktet hvor MadRick ligger.

Når vejret er godt er udeserveringen populær. 

 

Vinkøleskabet hos MadRick.

Vinene står klar til gæsterne. 

 

Der er flere afdelinger at tage plads i hos MadRick.

Der er god plads omkring bordene hos MadRick.

 


MadRick

  I Nørregade i Vejle ligger det populære område Midtpunktet, som har flere spisesteder og barer. En af restauranterne er MadRick. Ejeren og køkkenchefen hedder Rick Carlsson. MadRick er et populært spisested, og siden åbningen har de udvidet restauranten, så der er plads til flere gæster.   …
Senest opdateret: 25/04/2025 01:04