Pressebillede fra Arla Food Movers

Arla Food Movers klæder 115.000 elever på til bedre madforståelse

 

Dette efterår vil maden komme helt ind i klasselokalerne på 1.275 folkeskoler, takket være Arlas undervisningsmateriale, ‘Arla Food Movers’. Materialet, der i år når ud til flere skoleelever end nogensinde før, har til formål at inspirere eleverne til at arbejde med madforståelse og sunde vaner på tværs af fagene.

 

At fremme sunde madvaner blandt børn og unge er vigtigere end nogensinde, da tidlige mad- og spisevaner har en varig indflydelse på sundhed og trivsel gennem livet. Interessen for arbejdet med madforståelse i undervisningen har aldrig været større, og Arla Food Movers-materialet er sendt ud i rekordmange kasser i år.

 

Madforståelse er vigtigt

Materialet har fokus på at skabe gode vaner og inspirere eleverne til at træffe sundere valg. 1.275 folkeskoler på tværs af landet har tilmeldt sig undervisningsforløbet, som i år sætter fokus på at komme tilbage til rødderne og de gode råvarer. Dette svarer til knap en femtedel af alle landets elever.

 

En sundere næste generation

”Vi er glade for, at fokus på kost og sunde vaner er på dagsordenen i de danske folkeskoler. Nøglen til at skabe en sundere næste generation handler om at give børn og unge gode vaner og en øget forståelse for, hvordan den mad, de spiser, påvirker deres helbred,” siger Ann-Camilla Kjæmpe, direktør for innovation og marketing i Arla Danmark og bestyrelsesmedlem i Arla Fonden.

 

En national undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen har tidligere vist, at 20 procent af unge mellem 16 og 24 år har usunde kostvaner, og at mere end halvdelen af voksne danskere er overvægtige. “Danskernes helbred bliver dårligere år for år, og det skyldes i høj grad kost og livsstil, også blandt børn og unge. Derfor tror jeg, at den store interesse i undervisningsmaterialet er udtryk for, at både elever og undervisere ønsker at bidrage til at vende den negative kurve,” siger Kjæmpe.

 

Uddannelse og inddragelse kan bidrage til sundere vaner

Ann-Camilla Kjæmpe håber, at forløbet med Arla Food Movers vil inspirere til nye, gode vaner hos eleverne og måske endda motivere familier til at overveje sunde kostvaner. “Børn og unge er generelt videbegærlige, og vores erfaring er, at ved at give dem viden og facilitere gode snakke, kan vi motivere og inspirere dem til at træffe sundere og mere bevidste valg om, hvad de putter i munden,” siger hun.

 

Det tværfaglige undervisningsmateriale er udviklet i samarbejde mellem fagfolk og lærere over et halvt år. Det bygger på en dyb viden om, hvordan elever udfordres og opfordres til kritisk tænkning om fødevarer og deres egne madvaner. Materialet vil blive sendt ud i uge 37 til de klasser, der er tilmeldt dette års Arla Food Movers.

 

Fakta: Arla Food Movers 2024

  • Mere end 115.000 børn og unge fordelt på mere seks ud af ti skoler er i år tilmeldt forløbet. Desuden er nogle klasser i Tyskland og på Færøerne tilmeldt.

 

  • Lærere og fagfolk har udviklet undervisningsmateriale til forskellige aldersgrupper.

 

  • Undervisningsmaterialet sendes ud til klasserne i slutningen af august og derefter står det lærerne frit for, hvornår og hvordan materialet bruges i undervisningen.

 

  • Det er ottende gang, at Arla Danmark inviterer skoleklasser til at deltage i Arla Food Movers. Det er gratis for klasser at deltage.